Klassefesten i

Hårslev Hallen

På 1. sal i Hårslev Hallen var der dækket op, forretten var klar, og efter et kig på altanen ud over fodboldbanerne, hvor 1. holdet spillede kamp, kunne vi indtage vores pladser. 

Det vil sige... de pladser vi midlertidigt havde. Med mellemrum blev vi herrer nemlig flyttet 2 pladser til venstre til vi næsten havde været bordet rundt. Så var herrerne blevet trætte af rejse sig, så damerne måtte så flytte sig til sidst, så også de prøvede at sidde på andre stole. Det fungerede rigtig godt.

Selve præsentationen af os selv blev udskudt til vi havde fået lejlighed til at spise såvel forret som hovedret. Begge dele i øvrigt glimrende tilberedt. Desserten kom ind senere, hvor Jens Jacobsen havde lidt problemer med nødderne (fik kun fat i noget af den samtale, hvilket ikke gjorde den mindre interessant...).

Ole Skovgård syntes så, at det var på tide at få sig præsenteret, så han lagde ud. Præsentationen er delvist nævnt i deltageroversigten, så det vil jeg ikke genfortælle her, ud over lidt pudsigheder.

Såvel Jens Kraaer som Kurt Jensen kom med flere interessante indspark undervejs, som krævede uddybende forklaringer fra de stakkels deltagere, som skulle uddybe deres status og oplevelser gennem 40 år.

Ikke mindst tvivlen om, hvor Kurt egentlig boede. Var det Kattebjerg eller Springhuse? Kurt havde dog ikke tænkt sig at ændre firmanavn til "Springhuse Vognmandsforretning". Han håbede stadig på at kunne trække sig tilbage på efterløn som 60 årig. Ikke mindst fordi han havde købt en lastbil, som netop skulle kunne holde til han fylder 60.

Dog er det en lastvogn af mærket MAN, og der mente man bredt bordet rundt, at den ikke kan holde så længe.

Jens Marius forsøgte sig også med lidt landbrug, men mente at det blev besværliggjort af, at Ole Junker med sin traktor nærmest kørte ræs ind over Marius marker... Dette kunne dog ikke bekræftes fra anden side ;-)

Tove kunne berette at hun også var blevet bedstemor. Det er dog ikke resultat af hendes yngste, som hun ventede for 20 år siden, men af en af mandens børn, som fulgte med i købet, da Tove giftede sig med ham. De kære børnebørn optog med glæde en del af hendes fritid.

Lene Buch så jo flere af deltagerne efter tiden i Hårslev og Særslev Skole, da de havde været lærlinge hos hendes far. Det var som elektrikerlærlinge, blandt dem netop Henrik.

Jens Kraaer gjorde selv opmærksom på, at han ikke siden sin skoletid havde været kaldt "Putter", eller "Pudder", hvordan man nu vil stave det. Dette gjorde naturligvis ikke de andre deltages lyst til at bruge navnet mindre.

Der kom flere forslag på bordet med, at han skulle invaderes næste år til en fest, hvor så mange som muligt skulle deltage med et banner, hvor der med store bogstaver skulle stå "PUTTER - tillykke"... Ja, det er vist et kælenavn, som kun udtales, ikke skrives, men det bliver så nødvendigt til den lejlighed.

Alt i alt må vi være en usædvanlig årgang. Blandt os 15, som var til stede, var som tidligere nævnt kun én ryger (Else), og kun én fraskilt (mig selv, fy) ;-)

Vi er heller ikke ligefrem spredt for alle vinde. Som nævnt var kun én af os tilstedeværende flyttet fra Fyn (Jens Jacobsen). Ikke at han hader Fyn, eftersom han stadig kører til Hårslev for at spille fodbold.

Tre af vore klassekammerater i årenes løb er gået bort, det er trist, al ære til dem. Jane som blot 15 årig, i en knallertulykke. Brigitte for ikke så lang tid siden af en blindtarm, som var sprunget, og så Bjarne, som vi gik sammen med i de første klasser. Han var handicappet, men imponerede alle ved alligevel at nå mange af sine mål og trodse mange af de forhindringer, han mødte undervejs.

Der er også nogle blandt os, som ikke er helt raske, men fungerer mere eller mindre alligevel. Poul Erling sidder i dag i rullestol efter at have fået amputeret begge ben ved knæene. Han er dog ved godt mod. Jeg har været med ham til fodbold på stadion et par gange på det sidste.

Om Klaus Hansen hørte jeg lige, at han heller ikke var på toppen, en blodprop vist nok. Det er min gode legekammerat fra de unge dage, så ham vil jeg tage kontakt til og få en god snak med.

Jørgen Hansen er heller ikke helt på toppen. Ryggen har det ikke så godt, men vi håber, han får så meget ud af tilværelsen som muligt.

Selv fik jeg i 2001 fjernet en cyste i hjernen, hvilket gik lidt ud over koncentration osv, så jeg kom på fleksjob hos TDC, og fortsatte i 7 år med det, til 2010. Nu er jeg så sælger, og har ikke mén af operationen længere, så længe jeg lige husker, at jeg ikke husker for godt. Hovedet skulle ikke have taget større skade, selv om børnene sommetider tvivler lidt...

Ja, jeg syntes lige denne lille passage skulle med. Og som jeg lige skrev, så husker jeg ikke alt, så hvis jeg har glemt noget vigtigt, så gik mig et praj, så opdaterer jeg lige ;-)

Samtidig en stor tak til festudvalget, hvad enten det er på 7, 9 eller 15 medlemmer. Det var der jo lidt tvivl om, da Jens Kraaer mente, at han og Henrik også var i udvalget, men var blevet holdt ude, hehe ;-)

Det er virkelig dejligt, at I gider tage det job på jer, at få disse sammenkomster op at stå. Ellers ville jeg jo heller ikke efterfølgende kunne sidde og skrive denne beretning. 

I kan kontakte Natposten fra fanebladet her på hjemmesiden, hvis der skulle være spørgsmål - og som sagt til festen, så kommer der en mailliste ud til jer, som gik i vores fantastiske klasse på et tidspunkt mellem 1. og 7. på Hårslev Skole.

🙂 🙂 🙂

Nyeste kommentarer

31.10 | 09:36

Jeg har læst jeres indlæg de er fantastiske. Men hvad er der sket med de ...

30.07 | 17:24

Den leader Jeg også efter Mener den hedder jammer pg jag men Jeg kan i...

21.03 | 16:47

Marius Jensens kone hed Marie Andersine Klivager, datter af Anders ...

23.10 | 05:40

skønne knallert, bare man dog kunne købe en sådan