40 års jubilæum for
7. klasse fra Hårslev Skole.
Så kom dagen, hvor "de gamle" mødtes igen, 40 år efter vi forlod Hårslev Skole efter 7. klasse. Heldigvis havde vi jo stort set ikke ændret os siden, så på trods af et forsøg på at kalde mig Ole, så kunne de fleste genkendes straks.
15 elever var samlet på Hårslev Skole kl. 16.30 klar til en runde med pedellen rundt på skolen, som i høj grad har ændret sig siden 1971, hvor vi forhåbningsfulde skulle videre til Særslev og den kulturrevolution det nu var.
Som en helt sjældenhed kunne vi konstatere, at af os 15 deltagere, var der kun én, som var blevet skilt i tidens løb, og det endda mig selv. Så denne klasse er da vist slet ikke typisk for "moden", hvor halvdelen skulle være sammenbragte familier, singler osv. Ikke alene var de fleste omkring sølvbryllups-tiden, flere havde været gift eller samboende i omkring 30 år.
Lad os lige kigge nærmere på de 15 elever, hvoraf de 8 var "drenge" og 7 "piger. Først pigerne:
Lene Buch var en af de 2 Lene'r til stede. Hun var fra Hårslev i sin tid, men nu bor hun i Svendborg. Hun er gymnasielærer, og dog... hun har mest med planlægning og koordinering at gøre også. Desuden var hun og Jens Kraaer ikke helt enige om hvor gode lærerne på Hårslev Skole havde været.
Lene Tingkær, før Thomsen, var den anden Lene. Hun måtte ret hurtigt dementere, at hun skulle have fået børnebørn for 15 år siden, da hendes ældste barnebarn er omkring 3 år nu... Ganske vist var Lene den første, der fik barn, men hendes børn var lidt længere om at få startet ;-)
Tove Rasmussen (før Rademacher) kunne derimod ikke let huskes for at have et barn på omkring 20 år, da det var på vej i 1991, da vi holdt vores første jubilæums-klassefest. Hun var overrasket over at høre, at hun var nævnt i forfatteren Bo Østlunds "Strawberry Fields Forever" ;-)
Gylla Nielsen var blandt de første tilstede på skolen. Hun arbejder på SØBO i Bogense, og var heldig med, at arrangementet var lagt i hendes fri weekend. Hun er endnu ikke gift, men har været forlovet i omkring 30 år :-) Hun blev hurtigt mindet på, at hun i sin tid gik på danseskole med mig i hele 2 år ved Edna og Leo Dahl.
Benedikte Rasmussen (før Andersen) var næsten på hjemmebane. Hun bor stadig i Hårslev, næsten i baghaven til sit barndomshjem, den gamle Hårslev Skole, hvor hun og flere af de andre tilstedeværende gik i 1. klasse.
Inge Stentebjerg bor nu i Bogense, og er en af dem, som der er størst respekt for. Hun arbejder ved SKAT, men så nu ikke ud til at være på jagt efter potentielle skattesnydere ved denne lejlighed. Ole Skovgård ville være helt sikker, så han lagde kortene på bordet, omkring hans kørselsfradrag ;-)
Else Fugl Hansen bor i Harndrup, som hun har gjort i mange år efterhånden. Hun fortalte, at hun meget vel kunne have blevet elev på Brenderup Skole, men at hendes forældre heldigvis købte gården i Gamby, så hun kom på Hårslev Skole dengang.
Drengene var der som nævnt 8 af.
Kurt Jensen er stadig vognmand. og han står registreret som boende på Nørreløkke ved Kattebjerg. Dette blev dog draget i tvivl af Jens Kraaer, som havde konstateret ud fra gamle kort, at det hed Springhuse. Dette har vi på redaktionen naturligvis tjekket, og må konstatere, at Jens Kraaer har ret. Kig blot på www.historiskatlas.dk ;-)
Ole Junker bor stadig samme sted, som da han gik i skole. Han har endda købt et par gårde mere og er engageret i Ukraine med landbrug også. Dette er dog mere eventyr end den store økonomiske gevinst fortalte han. Ifølge www.historiskatlas.dk bor han i øvrigt ifølge kortet i Stærkjær Huse.
Jens Jacobsen er som den eneste af de 15 deltagere flyttet fra Fyn og bor i Østbirk. Han kunne berette, at de i familien ikke er helt enige om efternavnet. Er det med c eller k... De bruger begge dele, endda dokumenteret på dåbsattesterne.
Henrik Hjortebjerg Pedersen, min gamle nabo, blev forstyrret midt i hans arbejde, stadig som aut. elinstallatør. Så han måtte en tur via Bellinge på vej hjem. Der fik jeg distraheret ham så meget, at han rent glemte at få penge med. Og bare rolig. Hindevad hed det også i 1899 ;-)
Jens Marius Nielsen bor på Ejskov Hede, og rolig nu, det hedder det stadig ifølge kortet. Han var slet ikke vandt til at hans mellemnavn blev gravet frem igen, men mellem 3 stk. Jens var det uundgåeligt. Han var i øvrigt min gamle sidekammerat i det meste af 7. klasse.
Ole Skovgård Larsen bor stadig i Vierne og går stadig en del på landevejene... og andre steder, hvor der skal lægges asfalt. Han måtte også finde sig i at mellemnavnet kom i brug igen, selv om han ikke bruger det selv længere. Her var der dog 2 gange Ole med, så Skovgård kom på banen igen. I øvrigt hed det ikke Vierne i 1899, men Viderne...
Jens Kurt Kraaer bidrog også til navneforvirringen, da han også selv beviseligt havde stavet efternavnet Kroer førhen. Siden var det nær endt Kråer, men nu altså Kraaer. Han er også gymnasielærer, hvilket han har været altid, siger han, og han venter nu spændt på at blive bedstefar... Hans børn er dog ikke med på ideen endnu.
Jan Erik Hesteng. Mig selv, hvis nogen skulle være i tvivl, men blot for lige at stave navnet korrekt, så det ikke står som Hesting eller værre endnu Enghest, som et firma engang skrev til mig. Jeg er i dag sælger, men som jeg også nævnte har jeg stadig min første ordre tilgode. Det skal dog tilføjes, at jeg først lige er startet i jobbet.
Mere om selve rundvisningen på Hårslev Skole og festen i Hårslevhallen på fanebladet "Rundvisning" og "Fest i hallen"
Nyeste kommentarer
31.10 | 09:36
Jeg har læst jeres indlæg de er fantastiske. Men hvad er der sket med de ...
30.07 | 17:24
Den leader Jeg også efter Mener den hedder jammer pg jag men Jeg kan i...
21.03 | 16:47
Marius Jensens kone hed Marie Andersine Klivager, datter af Anders ...
23.10 | 05:40
skønne knallert, bare man dog kunne købe en sådan