De mindre kendte hits og kunstnere

Jim & Ady





















"Jim & Ady" kaldte de sig på plade, og Jim Hamilton & Adrian Duncan hed de i virkeligheden.

Deres One Hit Wonder hed "Rock'n Roll Marionette". Den blev udgivet i 1976, men hittede langt ind i 1977.

Vi prøvede på kroen at få folk til at synge med på mellemspillet... hvilket ikke var helt let... jeg vil undlade at skrive teksten ind her :-)



Slik - Midge Ure


















"Slik" hed gruppen, som i starten lÃ¥ tæt pÃ¥ stilen fra  Bay City Rollers med skotskternet tøj osv.

De lavede dog et hit, som skulle vise sig at holde, lang tid efter de selv lukkede og slukkede.

Nummeret "Forever And Ever" startede næsten i en kirke, skulle man tro på introen, omkvædet var dog typisk Bay City Rollers sound. Det blev et pænt hit overalt i Europa, og ligeledes på vores Natpostliste. I dag er der nok ikke så mange der husker dem mere.
Forsanger i bandet, Midge Ure, fortsatte dog karierren i gruppen Ultravox, hvor de hittede stort med "Vienna" i start- 80´erne.
i 1984 skrev han sammen med Bob Geldof nummeret "Do They Know It´s Christmas", som blev indsunget af diverse engelske kunstnere under navnet "Band Aid".
I 2005 arrangerede han sammen med Bob Geldof og flere andre en ny velgørenhedskoncert "Band 8".



Mr. Walkie Talkie (Drafi Deutcher)





















Be my boogie woogie baby var nærmest en slags kendingsmelodi på Hårslev Kro i 1977. Den blev ofte spillet af os forskellige DJ's, og kunne trække gæsterne på dansegulvet.

Kunstnerne "Mr. Walkie Talkie" var blot en blandt mange, opfundet af den tyske multikunstner Drafi Deutcher, der oftest optrådte under synonymer som f.eks.

The Royal Brewery med "Na ja ta ta" - 1971

Wir med "David and Goliath" - 1973

Mr. Walkie Talkie med "Be my boogie woogie baby" - 1976

Jack Goldbird med "Can I reach you" - 1980

Masquerade med Gardian Angel - 1983

Mixed Emotions med "You want love" 1987


Derudover enten skrev han musik/tekst eller var med på:

Tina Rainford med Silverbird - 1974

Peggy March med Fly away pretty Flamingo - 1977

Boney M med Belfast - 1977

Bino med Mama Leone - 1978




Jens Brixtofte & M.K.T






















"Jens Brixtofte" blev kendt på et helt andet felt end sin bror "Peter Brixtofte". Imens Peter fik succes som borgmester i Farum... nogle år i hvert fald, så huserede brormand Jens Brixtofte med hittet "Come Along To Barbados" helt tilbage i 1975, hvor han og hans gruppe MKT vandt Ekstra Bladets pladechance.
De indtog også hitlisterne, både Jørgen Mylius'es "Tipparaden" og salgslisterne, hvor vi kunne lytte til Top-30 på P3.
I 1977 hittede han bl.a. med "I'll Be Ringing Again", "Isabella" og flere mindre hits. Året efter skiftede han til at synge dansk, og teksterne blev lidt frækkere, f.eks. i "Op Og Stå", som er på videoen herover.

I starten af 80´erne nåede han helt til tops i Danmark, da han med sin gruppe "Brixx" vandt det danske melodi grand prix med sangen "Video Video".




Liverpool Express






















"Liverpool Express" hittede fra starten af 1977 med nummeret

"You Are My Love", som blev meget spillet. Den indtog da også førstepladsen på vores liste 23 marts 1977.
Allerede før da havde den gjort sin lykke, da man tydeligt hører den i baggrunden til Lenas fødselsdagsfest, hvor vi stadig har en optagelse på bånd fra.

Denne optagelse er siden forbedret lidt på lydsiden og overført til Mp3, så den kan høres nu igen, sendes via mail osv. Ligesom Steens berømte "I har kakkelakker" m.v.



Space - Magic fly





















Nej hør nu - "Magic Fly" med "Space" hører da ikke til blandt de mindre kendte hits fra 1976-77. Vi spillede den jo rigtig meget, både hjemme på værelserne og på diskotekerne.

Det er helt korrekt. Sommetider opstår der så til gengæld mindre kendte numre efterfølgende, som vi ser her med nummeret "Magic fly continues". Det er ikke engang Space eller idemanden bag "Didier Marouan", som spiller, men til gengæld "Sergei Kuznetsov" i anledning af Didier Marouans 60 års fødselsdag i 2013. Dette nummer lyder umiskendeligt som Space og Magic Fly, så den er også med på denne side :-)
























Shabby Tiger





















Shabby Tiger" hittede stort i 1975 med "Slow Down", ja den holdt nogle år frem, vi kunne i hvert fald roligt spille den på kroen i 1977, især når vi skulle starte lidt nærdans op på gulvet.

Slow Down hittede stort i skandinavien, Tyskland og flere andre steder på kontinentet, men kun lidt i England. Det skyldtes, at man der mente, at der blev stønnet lidt for meget undervejs i sangen, og det skulle de unge jo skånes for. Heldigvis var vi knapt så sarte herovre.

Gruppen hittede også med "Devil Rides Tonight" og "Little Miss Heartbeat" fra deres eneste succes LP som blot hed"Shabby Tiger". Fra denne LP var også andre gode numre som balladen "Nancy", "Stone Angel" m.fl.

Forsanger Tony Baker døde for nogle få år siden.

Terry Explosion - Frank Zander



























Terry Explosion" hed gruppen. De hittede stort med "Disco Polka", et nummer vi også spillede meget på Hårslev Kro. Et andet nummer med dem, som hittede på vores lister i starten af 1977 var "We're all sitting in the same boat". Det nummer tog lidt tid at finde i vore dage, men næsten alt er heldigvis snart at finde på You Tube.
Gruppen var sat til verden af tyske Frank Zander, der også solo hittede med nummeret "Oh Susie", en sang som skulle forestille at være blevet censureret, hvilket gør den om muligt endnu mere styg.

Senere hittede han med en anderledes version af "Da Da Da" i 1981, hvor han havde en baby med på nummeret.



Flash Cadilac & The Continental Kids























"Flash Cadilac & The Continental Kids" hed gruppen, et langt navn, og bedre blev det ikke med titlen på deres største hit "Did You Boogie With Your Baby".
De fik på pladen hjælp af den legendariske amerikanske DJ "Wolfman Jack", som tidligere også havde medvirket på nummeret "Gimme Dat Ding" med gruppen "Pipkins" et årti før.
Flash Cadilac hittede ikke mindst på diskotekerne, det var inden Bee Gees lyden for alvor slog igennem rundt om i Europa. Den havde længe huseret på de amerikanske lister sammen med Soul musikken.



 

Warwick














"Warwick" fra England hittede i 1977 med nummeret

"Let's Get The Party Going".

Ja et pænt hit på Hårslev Kro også i øvrigt. Vi ser det også gå direkte ind som nr. 1 på vores liste den 15. marts 1977.

Navnet kommer af sangeren Warrick Rose, som sidst i 60'erne var i en gruppe kaldet "Tangerin Peels" sammen med kendte Mike Chapman.

De fik så sat backing vocal på af gruppen "Smokie", hvilket også ret tydeligt kan høres på nummeret.

Det er imidlertid det eneste hit, som vi har haft på listerne med Warwick, og først fornylig er det lykkedes at finde det igen... sjovt at lede efter de gamle numre, ikke mindst de mere sjældne og besværlige ;-)




J. C. Livingstone

























"Let's spend the summer together" hed hittet fra ham i 1973. Det var hans eneste hit, selv om flere af hans sange faktisk lyder udmærket, også B-siden på dette hit "Viva la Eva"

Det er en af de plader, det tog flest år at finde igen, inden den dukkede op på YouTube en dag for ca 10 år siden. Siden er singlen også kommet i samlingen.

Det er en af mine personlige favoritter fra starten af 70'erne, selv om tiden var domineret af Galm Rock. Dette nummer syntes jeg spreder glæde og leder tankerne hen på sommerferie og højt solskin :-)


Our Services

SERVICE ITEM

Provide better descriptions to let your audience know your services better.

SERVICE ITEM

Provide better descriptions to let your audience know your services better.

SERVICE ITEM

Provide better descriptions to let your audience know your services better.

About

Excellent service and expertise

Paragraphs are the main building blocks of web pages. To change what this one says, just double-click here or hit Edit text. You can change the style here, too.


Read more

Get in Touch

Business title, Street address, Zip code City, Country
+44 1234 567890
your@email.com