E.J. Nielhest Top-10

Musiknyt fra Hindevadfronten

Erik Nielsen og Jan Hesteng fik her mikset navnet godt og grundigt sammen, hvorefter de under navnet E. J. Nielhest fandt numre frem med skæve titler og kunstnernavne. Naturligvis var det fri fantasi, men matchede udmærket ind i Natposten

"Så ta'r vi cyklerne frem" sunget af gruppen "Opel-ejerne"...
Gammel Dansktopmelodi kom frem her, nok udgivet i forbindelse med Finns uheld med at køre Opel Manta, eller måske Jørgens gamle Opel P2.

"In My Hair Tonight" med "Polle-drengen"...
Phil Collins hittet af næsten samme navn blev til et hit her, efter Polle kørte en traktor varm i Hindevad, og derfor straks skruede kølerlåget af... og fik varm-permanent hår.

"Pretty Little Linda" med "Dobbelt-Jan & Co".
En af Eriks indslag, som hentydede til Jans interesse i Linda fra København, og som kunstnernavnet antyder, havde han måske flere jern i ilden... Hittet var originalt hollandsk og med "Husky".

"One Drink To Many" med "Hårslev Bønderne"
Gammelt Sailor-hit passede glimrende til gæsterne på Hårslev Kro, måske endda så rigeligt til dem fra Hårslev by.

"Ring Ring" med "Lena & Peter"
Gammelt ABBA hit, og her en hentydning til telefonsnakken, når Peter ringede med nyt til Natposten, og evt. brevkasse-indlæg, som Lena skulle svare på.

"Måske ku' vi, ja vi ku'så" med "Jette & Knuddi"
Sebastian sang "Måske ku' vi" dengang, Jytte og Birgitte mente bestemt at det lige passede på Jette & Knuddi... ved ikke hvorfor...

"Ka' du lægge dig på siden Peter" med "Sexy Anne"
var også hentet fra Dansktoppen, og da Peter på et tidspunkt kom sammen med Anne i 1977, passede det jo fint til dem... Om det så antydede, at Peter var nærgående, huskes ikke :-)

"Don't shoot me, I'm only the golfplayer" med "Quisten"
Det var nu godt nok "The Pianoplayer" Elton John sang om, men på Quist passede det bedre med golf.

"Do you speak English" med "Quist, Jan & The Hollænders"
Nok mest en hentydning til Jan, for ustandselig at glemme at tale engelsk med sin hollandske udkårne Helma på Rømø-ferien 1977. Quist huskede det bedre overfor sin Mirjam.

Fra Jytte og Birgittes B.J.Oleng Top-10: "Dæ Sitter Fast" med "Bodithe"
Der var vist lidt indforstået snak fra skolen med i det hit, måske Jytte kan huske det...

Det var blot nogle af de utallige titler, som dukkede op på denne alternative hitliste, som blev drevet af Erik og Jan i fællesskab, deraf navnet "E.J. Nielhest Top-10", som et mix af deres forbogstaver og efternavne.

Birgitte og Jytte havde såmænd også deres egen liste "B.J. Oleng listen", som kørte samme linie. Det blev først kompliceret, da listerne sidst i 1977 fusionerede til "Nielhestoleng Top-20".... så skiftede vi til et lettere navn "Natpost Top-20", samt spalten "Pladenyt fra Hindevadfronten".

Titler blev groft lånt fra aktuelle og tidl. aktuelle hits, og plantet på nogle af vennerne/veninderne

Siden her vil byde på flere af disse titler fra dengang - og mon det ikke skulle være muligt at finde nogle nyere frem også ...

Ud over at lave hitlister sang Erik også i bands som "Toscana" og "Uranus". Siden er det blevet til flere, og aktuelt "Never Mind".

Nyeste kommentarer

31.10 | 09:36

Jeg har læst jeres indlæg de er fantastiske. Men hvad er der sket med de ...

30.07 | 17:24

Den leader Jeg også efter Mener den hedder jammer pg jag men Jeg kan i...

21.03 | 16:47

Marius Jensens kone hed Marie Andersine Klivager, datter af Anders ...

23.10 | 05:40

skønne knallert, bare man dog kunne købe en sådan