Når vi i 2011 snakker om Natposten, er der ingen tvivl om, at perioden fra slutningen af 1976 og frem til april 1978 er den periode der mest forbindes med Natposten. De vilde unge dage, hvor mange af os mødte hinanden.
Men faktisk var bladene fra 1986-89 de mest læste nogensinde. Der var på et tidspunkt fra midt i 1987og frem til 1989 hvor bladet udkom med et oplag på hele 27 eksemplarer, hver gang der blev udsendt et nyt blad.
I starten af firserne startede Natposten for alvor op igen efter redaktørens flytning til den lille lejlighed Sankt Annagade i Bogense. Denne gang med hjælp fra Erik, som stod for trykning af bladet, sammen med hans eget "Sjoferten".
Der blev båret mange brannerter til og fra den lille lejlighed. Erik, Jørgen og jeg selv husker ikke mindst når Jyttes veninder fik lidt rigeligt nede i byen.
Nå ja, der var vist også noget med, at redaktøren selv forsvandt en halv nat ind på toilettet på "Stalden" i Bogense, imens Polle sad i baren og ventede på ham. Da "krofatter" endelig fik mig slæbt ud fra toilettet, troede Polle så endelig, at han fik selskab - men jeg lignede vist mere eller mindre en zombie, som på en eller anden vis gik direkte hjem og lagde mig ovenpå Steen, Jørgen m.fl. som prøvede at sove i lejligheden.
Først næste dag kunne Polle komme på besøg og for de andre opklare mysteriet om, hvad jeg havde lavet i 2 timer, som jeg ikke selv kunne huske noget om.
Steen havde fået arbejde i København på OTA, hvilket betød, at han var storleverandør af tvebakker, skorper og ikke mindst "Fætter mærker". Disse selvklæbende (meget klæbende) mærker kunne ses på madpakker, køleskabe, vinduer og andre overflader lang tid efter. Særligt må Polle kunne huske, da hans havedør en gang var klistret over med 100 mærker, da han ikke var hjemme.
Steen havde stadig et sommerhus i Hasmark, og der tog flokken af og til ud i stort antal. Flere af os tog endda også turen til det lokale diskotek "Perlen".
En aften gik det dog galt, da en ret voldelig person påstod, at han var blevet provokeret af fredelige Peter og Quist. Dette mente Jørgen, Steen, Yvette og jeg ikke kunne passe.
Voldsmanden rejste sig så fra den anden side af bordet og langede ud efter os alle på skift. Han slog Jørgen baglæns i gulvet, hvorefter Steen stod for tur. Han fik dog afværget slaget, før jeg nåede at trække hovedet baglæns, så kun min cigaret blev ramt og fløj af h... til.
Et par udsmidere fik beroliget den vrede mand, imens vores gruppe valgte at forlade stedet og gå hjem til sommerhuset, hvor Finn, Lena, Mike og Jytte ventede... det var jo før mobilens tid...
Det blev til nok en flytning, denne gang til Damhusvej i Odense i slutningen af 1982, hvor Gitte i øvrigt også flyttede ud. Ganske tilfældigt lige i nabogaden, så hun og jeg kunne stå og vinke til hinanden fra vores stuevinduer.
Natposten genopstod så nok en gang i 1983, hvor jeg arbejdede på Tietgenskolen i Bolbro - og der kunne få lov at kopiere bladet efter aftale (hemmelig) med daværende forstander Ibsen.
Her var der også deltagelse i bladet, ikke mindst debatsiderne fra kollega Marianne, samt Jyttes efterhånden voksne og interessante veninder... eksempelvis Hanne og Liselotte.
Ella boede en overgang også hos mig, men vi kom dog ikke sammen på den måde - hvilket kunne være svært at overbevise drillesyge venner om - ikke mindst når man selv fra Natpostens side benyttede enhver lejlighed til at drille dem.