Jan selv. Så er der gang i lidt eksperimenter her i sommeren 2019. Lad skægget gro i de 3 uger, jeg har ferie... Så må vi se om det ryger af, når jeg starter på job igen ;-)

Lena ses her på et 2018 billede fra en ferie med hendes mand Michael. De blev gift i 2016

2016 billede af Jytte - taget direkte fra hendes facebook. Blev gift med Allan i 2019.

Karen her set ved Tildes konfirmation 2008. Hun døde i 2018, 80 år gammel. Meget savnet

Lena og Michael ses her ved min 60 års fødselsdag november 2017

Jytte og Allan ses her til deres bryllup april 2019 i Fredericia.

Solbrit ses her til Rikkes 22 års fødselsdag, dec 2008. Hun sad i sikkerhed i den fjerneste ende af bordet, så hun ikke kom i vejen for Calle, Sara, Cille, Jan osv, når de skulle dele kager osv

Karl 2013. Her fanget i Lalandias "lokaltog" på vej mod en tur i vandet.

Steen 2016, fanget hjemme i Norup. Vi skulle lige genopfriske nogle gamle røverhistorier osv. Og som Steen siger, så er vi jo ikke gamle, kun ældre ;-)

Henrik (55) sidder foran huset i Lumby en sommerdag i 2006. Der har han og Pia boet siden 1982. Utroligt som han dog ligner sig selv :-)

Erik ses her på sit 2016 profilbillede fra facebook. Vi kunne sikkert have fundet langt mere kompromitterende billeder, men vi er jo så søde på Natposten ;-)

Finn er her i 2017 vokset fra at køre Opel Manta forlængst, men selv om han er set i en Nissan Qashqai, er han her fotograferet i et mere sikkert køretøj ;-)

Gitte ses her i 2016 med et af sine børnebørn. De er vist nok enten på campingtur eller i Legoland :-)

Henning og Inge ses her på et 2016 billede. Det er mange år siden, vi tog billedet, hvor Henning skubbede Inge i en fodervogn på gården - omkring 1970 ca

Quist (55) har fået slipset på her. Han arbejder fortsat på Sjælland, så han pendler hver dag. Samtidig er der nok at se til i golfklubben, ikke mindst med medlemsbladet.

Polle ses her på Odense Stadion, hvor han sammen med mig var ude og se OB vinde 2-0 over Lyngby den 14. marts 2011. Vi var godt pakket ind, for det var ikke ligefrem varmt den dag

Henrik og Pia holdt sølvbryllup i 2011. Ja tænk, at os unge i min aldersgruppe ligefrem har nået sølvbryllupsalderen. Godt man ikke kan se det på os...

Lotte og Frederik ses her til min 60 års fødselsdag i november 2017. Kort efter var det Lotte som holdt sammenkomst, da hun fyldte 50 år

2015 Vandfaldet ved Nidri, Lefkas i Grækenland. Her er Jacob blevet fotograf for Rikke og mig, efter vi har begivet os halvt op af et bjerg til fods

Juni 2012. Ella og Lena ligner jo sig selv, som vi husker dem fra deres teenagedage på nordfyn. Her ses de til jubilæum på skolen. Hvor mange års jubilæum det er, har vi helt glemt ;-)

Inge (54) bor i Horsens, hvor hun bor i dag med sin familie op til skov og strand i et dejligt hus. Hun ligner jo sig selv :-) Her ses hun på besøg hos mig i Bellinge sommeren 2011

Heidi ses her ved hendes 30 års fødselsdag i 2013, hvor hun fik en gave fra Familydart klubben. Her er hun omringet af sin far John samt Henrik på den anden side ;-)

Conny (50) boede førhen i Maderup uden for Særslev, men er nu flyttet til Egtved med sin mand og deres datter. Hun var førhen også en trofast B1909 fan ligesom jeg selv, så det gav anledning til en del protester fra Polle, som jo var 100% OB'er.

Karin (50) overtog gården uden for Særslev, hvor hun voksede op. Hun har i 2012 solgt den og købt hus i Særslev. Karin har længe arbejdet på OUH.

Februar 2011. Susanne fanget på gaden, lige til et Natpost-billede. Det var nok ikke lige, hvad hun tænkte det øjeblik... Susanne har forlængst lagt Jullerup bag sig, men hukommelsen fejler ikke noget. Hun husker stadig alt for meget af, hvad redaktøren gik og lavede som ung ;-)

Juli 2012. Jette (48) i sit køkken lader sig fotografere til Natposten... OK, det var måske ikke lige derfor, men via facebook ved man jo aldrig hvor billederne ender ;-) Jette ligner jo også sig selv, som i sine teenageår

2015 billede af Allan, som er Jyttes forlovede - det er vist også Jytte, som har taget billedet. De bor i Fredericia. Han arbejder i Billund

Pia fra Lumby ses her i 2005, dog ikke ved de fynske strande ... Hun og Henrik har nu boet i Lumby i over 25 år. Huset er dog ændret en del siden vi gik og legede flyttemænd i 1982, og hvor Peter gik og malede vægge med en undulat i håret.

Min gode gamle nabo gennem godt 18 år, Henrik ses her ved siden af Else til vores klassefest 6. maj 2011. Det var i Hårslev Hallen, efter en rundvisning på Hårslev Skole

Erik vil her forære Kim den ene af hans Othellokager, da Kim havde fødselsdag, når vi nåede midnat, og dermed skrev 31. maj. Ved siden af sidder Dorte med en is og kigger - imens lagkagen var hel...

Lone gik i klasse med Lena i stort set hele deres skoletid. Senere tog de også en tur til USA sammen som aupair piger. Her ses Lone i 2012 med sin mand

Anne og Karen fra Bogense gik på gymnasiet med Lena på Nordfyns Gymnasium i Søndersø. Siden har de holdt sammen og mødes et par gange hvert år mindst. Her på 2012 billedet ses også Karens mand på billedet

Juni 2016. Fanget af kameraet under et besøg på Bakken nord for Kbh.

2016. Steen tager lige en rygepause her på bænken i et skovområde ved Hasmark Mose, hvor han og jeg var på opdagelse ved en ældre gård og omgivelserne.

2014. Her ses Lena med sin mand Michael på en cykeltur på Menorca. Det lyder umiddelbart som en varm tur ;-)

20 maj 2011. Cille får lige en krammer af mor Solbrit på vores terrasse, imens der pustes sæbebobler fra alle sider. Det var til en af de 3 x fester Cille holdt i anledning af sin 18 års fødselsdag

Quist er her i selskab med min mor og Jytte til Cilles 18 års fest 4. juni i fælleshuset. Det ser ud til at være et muntert selskab

På besøg hos Jytte i sept. 2009. Hun står her bagerst sammen med Lena. Forrest sidder Karen og Michael (Lenas).

Så er der dømt siesta på redaktionen. Mille er helt med på ideen. Vi snupper lige en times tid på sofaen. Cille var hurtig med kameraet, for så dovne er Mille og jeg da naturligvis ikke hele tiden...

Anne (50) på sit arbejde hos OUH en dag i 2007. Hun bor nu også på vestfyn, lidt uden for Harndrup med mand og 3 børn.

Juni 2012. Så fik Niels taget sig sammen. Her ses han med sin hustru Lisa ved Langesø. De ser jo yndige ud sammen :-) I vores unge dage boede Niels også i Hindevad sammen med storebror Henning i Hindevad Hundehandel

Finn Murer var vist hans mest alm. navn dengang i 70'erne, og det er det muligvis stadigvæk. Han er blevet i faget, som hans far og farfar også arbejdede med. Her fra nutiden på terrassen

Gert Murer var det mest anvendte navn i barndommens dage, eftersom hans far og farfar begge var murere. Det er nu ikke Gerts største interesse i 2009, det er mere MC, og han har været på gode lange ture på hans motorcykel, og vil naturligvis igen :-)

Preben er storebror til Finn og Gert, som der også er billeder af her på siden. Han boede i Hindevad i "gamle dage" men er også flyttet siden da. Han har en god hukommelse, når det gælder navnene på dem, som boede i Hindevad i 60'erne og 70'erne

Jørgen pølsemand fra Middelfart fyldte fornylig 60 år. Han er for vore læsere/kiggere nok mere kendt som kromand på Hårslev kro i 1976-1978.

Kia var den uopnåedelige pige i klassen for både Steen og Jan, det påstår deres venner i hvert fald. Her på et billede fra 2006 bor hun i det sønderjyske.

Ella (50) som hun ser ud på et 2008 billede. Her med sin hund Dixie, der også fik hvalpe i 2009, nogle meget kære små.

Lone og Lena er her fundet i toget på vej til eller fra København, hvor de var på tur med børnene i efteråret 2009. De to gamle klassekammerater har således fortsat god kontakt med hinanden.

Lena (50) med døtrene Tilde (18) og Marie (14) bor i Aalborg, men ses her til Josefines konfirmation i Tommerup. De var alle lige lidt yngre på dette foto fra 2007

Jytte ved vinduet i sin tidligere lejlighed midt i Tommerup. Her holder hun styr på hund, kat og ind imellem også Josefine.

Jens Erik til bords med sin farmor til hendes 70 års dag, holdt hos Jytte, nov 2007. Det var inden Tommerup blev mørklagt senere på dagen

Juli 2017. Her er jeg fanget med Lena og Jytte ved min side til Josefines fødselsdag, som traditionen tro blev holdt i Assens hos hendes far Tommy

Rikke blev hentet ind som DJ til en julefrokost i TDC i 2005. Hun er her omgivet af 2 af Jans søde kollegaer Katalin tv, og Anita th. Dette billede er taget lige over midnat, hvor de alle stadig kunne gå lige, men tilsyneladende ikke holde øjnene åbne

Katalin og jeg er her til julefrokost på Fangel Kro med Kristiansdal Boligforenings afdelingsbestyrelser nov. 2013. Begge slap vi gennem aftenen uden nogen form for beruselse osv :-)

Her er jeg selv som 70'er DJ til TDC julefrokosten 2005, hvor jeg afløser Rikke, der var hyret som aftenens DJ. En tjans Jens Erik/Dalthor samt Erik & Co. også har haft før.

Mille blander sig i borddækningen i stuen til Jespers 18 års fødselsdag 2007. Hun ville ikke have knivene til at ligge, som vi ville have det.

Der er sket lidt med årene... Vi bliver jo ikke yngre, som man siger. Hvordan ser vi ud i dette nye årtusinde?  Her samler vi lidt billeder sammen, hovedsaligt frivillige...

Skulle nogle af læserne have billeder fra før eller nu, må I meget gerne sende dem ind til redaktionen, evt. scannet og så via mail.

Billederne herunder er enten fra digital kamera eller scannet i den bedst mulige opløsning, det kan dog ikke blive bedre end originalerne tillader (ikke dem på billederne altså, men foto kvaliteten).

| Svar

Nyeste kommentarer

31.10 | 09:36

Jeg har læst jeres indlæg de er fantastiske. Men hvad er der sket med de personer der som de første på Hårslev skole gik i 8. klasse.

30.07 | 17:24

Den leader Jeg også efter

Mener den hedder jammer pg jag men Jeg kan ikke fonde den...

21.03 | 16:47

Marius Jensens kone hed Marie Andersine Klivager, datter af Anders Klivager som var min oldemors bror. Min far har også flere billeder af Marius Jensen hængende

23.10 | 05:40

skønne knallert, bare man dog kunne købe en sådan