Sidste halvdel af 80'erne

Rekordstort oplag - og rekord mange læsere 

Bladene fra 1986-89 de mest læste nogensinde. Der var på et tidspunkt fra midt i 1987og frem til 1989 hvor bladet udkom med et oplag på hele 27 eksemplarer, hver gang der blev udsendt et nyt blad.

Der var naturligvis en del læsere til hver enkelt af disse blade. Der måtte da også en nærmere undersøgelse til i slutningen af 1987, som viste, at hver udgivelse i den tid blev læst af ca. 200 mennesker. Jeg kendte såmænd ikke dem alle, men interessen var ganske pæn.

Det var vel  at bemærke med et sidetal på mindst 8, og oftest 10-12 sider, men også helt op til 14-16 sider. Bladet udkom ca hver 3 uge i starten af den periode, og kom siden som fast månedsblad.

Mange "lokal-redaktioner" og indlæg

Det var i den periode, hvor man kunne læse at redaktøren var blevet afsat... altså fordi han blev gift med Solbrit, såmænd i nr. 120. Der måtte så alternativ journalist på den opgave, det blev svoger Tom som stod for denne helt objektive beretning. Han leverede også vitser og var brevkasse redaktør på den tid.

Erik bidrog også med stof til bladet igen, som i 70'er tiden. Nu ikke mindst med nye spørgsmål i udformningen af vores persontests, som rigtig mange har nået at udfylde i tidens løb.

Ja, vi skal nok finde nogen af dem frem igen og lige kikke lidt på, hvordan det siden har udviklet sig. Fik de nu også den kæreste, som de beskrev at de ville have? Fik de nu også 4 børn som nogle skrev eller flere? Hvad var de, som de først kikkede efter hos en mand/kvinde? og mange flere spørgsmål.

Ligeså bidrog Peter igen med stof til bladet fra sin adresse i Humlebæk. Linda modtog også den genopstandne Natposten, ligeså fra en adresse på det nordsjællandske område nær Nivå.

I Aalborg havde vi Ella som læser, og senere flyttede Lena også derop. Ella kom med indlæg ind imellem. Det samme gjorde sig gældende for mange andre af læserne i den periode.

Der var vist også noget med, at Solbrit kæmpede en brav kamp med at få katten ud af vaskemaskinen, efter den var startet. Det lykkedes heldigvis, og katten slap med at blive lidt velduftende i forbindelse med afblegningsprogrammet.

I Årup blev der bygget hus, og Finn var efter sigende bedre til det med byggeriet end madlavningen. Hans risengrød væltede ud af gryden en dag. Heldigvis var den så fast, at den kunne vippes på plads i gryden igen. Gitte fik det så at vide ved en senere lejlighed, vist nok.

Polle havde grillbar først i Søndersø, senere ude mellem Morud og Korup. Han var utilfreds med Natpostens annoncering for ham, hvor vi skrev "Snup en bid af Polles pølse"...

Nøjagtigt som vore læsere, der arbejdede på plejehjemmet SØBO i Bogense, hvor vi annoncerede "SØBO, det sidste sted jeg vil være".
Reklame kan være noget svært noget.

KONE Elevator slap heller ikke, især da det var arbejdsplads for redaktøren himself. Her stod der "Lad dine op- og nedture ske i en KONE".

Der vil komme nogle historier her på siden - under eget faneblad - fra vores storhedstid sidst i 80'erne, naturligvis :-)

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

15.01 | 21:11

God til at komme igang på hvis man skal til en rigtig fest med vennerne

...
27.06 | 23:39

Bertha Andersen var min elskede mormor . Hun døde i 1975. Hun var enke efter Lauritz Andersen. Hun havde 5 børn, Ellen var min mor.Et dejligt sted at besøge.

...
14.05 | 15:48

Hej , du kan finde hårslev skole på facebook.

...
13.04 | 14:02

Jeg kan huske jeg sang med på en sang der startede: Når man er lille, 4år, så er det utroligt, at alle voksne ikke forstår man tar' det med ro.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE