Linda og Inge på Fyn

Torsdag den 28 juli 1977 var der vel på det nærmeste "Kusine-træf" på Fyn. Steen præsenterede sin københavnske kusine Linda for hele den store ventende flok.
Samme dag tog Quist og Jan på banegården og hentede Jans kusine Inge, som kom fra det vestjyske. Hun kendte en del af de mange mennesker i forvejen, da de havde været med Jan på besøg de tidligere somre på ferieture.

De 2 kusiner blev naturligvis inviteret med på Hårslev Kro - ikke mindre end 3 dage i træk, så det var et hårdt program de skulle igennem. Som f.eks. da de ankom på Hårslev Kro torsdag aften, hvor en veninde af flokken Gitte straks troede, at Inge var kusine til Quist.

Linda blev af en eller anden grund straks sat i forbindelse med Jan, uvist af hvilken grund... måske noget med at Steen absolut ville sætte dem sammen, men mente at Jan var "for langsom"... Der skulle nu da også et pænt tempo til for at holde trit med Linda.

Det må man også sige om Inge. Natpostens beretning fra den forlængede weekend her melder om forbindelser mellem såvel Quist og Inge, som Jørgen og Inge. Kan det nu passe? Beretningerne fra forskellig side meldte eksempelvis også om, at Jan skulle have jagtet en Marianne tværs over dansegulvet ved flere lejligheder.... rygter.... bare rygter (tror vi nok).

Inge kastede sig straks over Natposten og skrev sammen med Lena en såkaldt "Love Story", som berettede om Finns og Pias hede danse fredag aften på Hårslev Kro. Pia svarede igen med en om Inge og Jørgen - og Natposten bragte naturligvis dem begge :-)

Erik var DJ torsdag aften, hvor Linda og Inge begge blev sluppet løs på Hårslev Kro for første gang. Linda var ikke til at stoppe og ville helst de havde fortsat i Morud til en eller anden privatfest, men det fik hun dog ikke lokket de andre til... Erik syntes dog godt om ideen, meldes det i bladet.

Inge var aktiv på dansegulvet, alle 3 dage. Det meldes dog, at hun til sidst var for træt til at køre med til Odense om natten. Så snuppede hun bare Jans seng i stedet... Han opdagede dog der lå en, da han hen på morgenen kom hjem - og rar som han en sjælden gang kunne være, så gik han i kælderen i stedet... men det var jo ikke hvad de andre syntes var den bedste historie bagefter...

Lørdag var Linda til privatfest med noget af hendes og Steens familie i Odense. Steen selv tog dog med til kroen i Hårslev i stedet sammen med de andre vilde, deriblandt Inge. Denne dag var Henrik også med, han var kommet i kikkerten hos Pia, så han vidste ikke rigtig, hvad han skulle...

Såvel Linda som Inge fik også pæn entre på de forskellige "Seks-lister", som hver uge optrådte i Natposten. Her var ca 12 af hvert køn udvalgt til at præsentere deres liste over 6 af modsatte køn - og valgte de ikke en liste selv, så skulle redaktøren nok gøre det for dem, hehe...

Kusinerne Linda og Inge ses her, ja Jan har naturligvis møvet sig ind på billedet og dækker det halve af Linda, men... vi mangler Linda billeder - så ...

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

14.12 | 00:44

Anna og Ejvinds yngste datter hedder Dorthe

...
15.01 | 21:11

God til at komme igang på hvis man skal til en rigtig fest med vennerne

...
27.06 | 23:39

Bertha Andersen var min elskede mormor . Hun døde i 1975. Hun var enke efter Lauritz Andersen. Hun havde 5 børn, Ellen var min mor.Et dejligt sted at besøge.

...
14.05 | 15:48

Hej , du kan finde hårslev skole på facebook.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE